HÅNDLAVET I BANGLADESH
Vi håber, at du kan lide vores kollektion af smukke jutekurve i forskellige størrelser. Denne jutekurv i large måler L37 x B26 x H25 cm. Den har to stærke håndtag og kan bruges til opbevaring og dekoration i et hvilket som helst rum i dit hjem.
Kurven er lavet af jute, som er en naturfiber med en gylden og silkeblød glans. Den er håndlavet ved hjælp af en traditionel fletteteknik og håndsyet med jutetråd. Kurven er produceret under ordentlige arbejdsforhold og med afsæt i globale fair trade principper og har taget cirka ni timer at lave.
Når du køber en jutekurv, er du med til at sikre ordentlige, meningsfulde og værdige jobs for marginaliserede kvinder i Bangladesh. Kvinderne får en fair løn og er samtidig med til at bevare og udvikle en gammel håndværkstradition.
Beskrivelse
- Håndlavet på cirka ni timer
- Fremstillet af naturlig jute
- Størrelse: L37 x B26 x H25 cm
- To stærke håndtag
- Brug den som dekorativ opbevaring
- Findes i flere størrelser
- Håndlavet af kvinder i Bangladesh
Detaljer
Kurven er lavet af jute, som er en naturlig fiber. Den kaldes også "den gyldne fiber" på grund af dens skinnende gyldne farve.
Fiberen udvindes fra juteplantens bark og gennemgår en omfattende forarbejdnings-proces, før den bliver til et færdigt juteprodukt. Jute er et miljøvenligt materiale, fordi juteplanten kræver meget lidt vand.
Da produkterne er håndlavede, vil der aldrig være to produkter, der er helt ens. Vi håber, at du vil værdsætte produkternes små særligheder og deres historie, lige så meget som vi gør – og vi håber, at du må få glæde af det i mange år ud i fremtiden.
Pleje
- Støvsug jævnligt din kurv
- Hvis du spilder vand på kurven, skal du fjerne det med en tør klud
- Vær opmærksom på, at jute skifter farve, når det får direkte sollys
- Lugten af jute (som lugten af olie) forsvinder efter et par dage
- På grund af transport kan kurven have brug for lidt hjælp til at finde sin form😊