Kvinderne bag produkterne
#whomadeyourproduct
Hver gang jeg er i Bangladesh, er jeg så heldig at være hjemme og besøge nogle af de kvinder, der laver produkter til Manelleh. Mød nogle af dem her og hør deres historie.
Mange af kvinderne har både en symaskine hjemme og på systuen og kan dermed arbejde begge steder. På den måde kan de få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.
Kærlig hilsen
Maria Manel Bøge
Gundlægger af Manelleh
Sharmin Akter Lovely
Lovely har arbejdet for Saidpur Enterprises (Manellehs partner) i 12 år.
Før Lovely startede hos Saidpur Enterprises var både hun og hendes mand arbejdsløse. I dag arbejder hendes mand i en af de lokale butikker, og Lovely håndsyer produkter til Manelleh.
Lovely tjener løn til at kunne forsørge sig selv og sine to børn. Derudover har hun via sin løn også betalt for renoveringen af familiens hus.
Lovely og de andre kvinder hos Saidpur Enterprises tjener en fair løn og modtager årlig bonus (dividende) og pension. Derudover får hun løbende faglig træning.
Guria
Guria er en af de kvinder, som syer smukke kantha produkter til Manelleh. Det gælder bl.a. de farverige puder og tæpper, som er syet af vintage sarier. Kantha er en århundredgammel måde at sy eller brodere på - særlig for Bangladesh. Traditionen er ført videre gennem mange generationer, og Guria har lært teknikken af sin mor.
Guria har arbejdet for Saidpur Enterprises (Manellehs partner) i 15 år.
Med den løn, som Guria tjener hos Saidpur Enterprises, kan hun forsørge sig selv og sine fire børn. Hun er særlig stolt over at have bidraget til sine børns skolegang og ikke mindst, at de to største i dag går på college.
Spørger man hende om, hvordan man kan støtte flere kvinder som hende, så er hendes svar meget klart: ”Køb flere produkter skabt under ordentlige løn- og arbejdsforhold".
Rubaida
Rubaida har arbejdet for Saidpur Enterprises (Manellehs partner) i 15 år.
Rubaida tjener løn til at kunne forsørge og sikre skolegang for sine fem børn. Hun hjælper også sin mand med hans forretning. Hun bidrager nemlig til, at han kan købe flere produkter (tøj) til hans forretning, så han kan sælge mere og dermed tjene flere penge til familien.
For den løn, som Rubaida har tjent de sidste 15 år, har hun betalt for renoveringen af familiens hus og købt et lille ekstra stykke jord.
Rubaida og de andre kvinder hos Saidpur Enterprises tjener en fair løn og modtager årlig bonus (dividende) og pension. Derudover får hun løbende faglig træning.
Sony
Sony har arbejdet for Saidpur Enterprises (Manellehs partner) i 15 år.
Sony er mor til to børn. Hun har gennem hele sit moderskab arbejdet for Saidpur Enterprises, hvilket har haft stor betydning for hendes familie.
Hun fortæller, at det betyder meget for hende, at hun har mulighed for at arbejde hjemmefra og dermed kan passe både sit arbejde og sine børn.
Hun fortæller også, at det har stor betydning at have et ordentligt og meningsfuldt job, så hun kan bidrage økonomisk til familiens trivsel – ligeværdigt og på samme måde som sin mand.
Noget af det, som Sony fremhæver ved sit arbejde hos Saidpur Enterprises, er, at arbejdspladsen og de andre kvinder på systuen er som en ekstra familie for hende.
Farida
Farida har arbejdet for Saidpur Enterprises (Manellehs partner) i 16 år.
Farida kan med sin løn forsørge sig selv og betale skolegang for sit barn. Hun har også købt en automatisk rickshaw (cykeltaxi) til sin mand, så han kan tjene flere penge til familien.
Farida har også betalt for sin lillesøsters bryllup og for renoveringen af familiens hus.
Farida og de andre kvinder hos Saidpur Enterprises tjener en fair løn og modtager årlig bonus (dividende) og pension. Derudover får hun løbende faglig træning.