HÅNDLAVET I BANGLADESH
Vi håber, at du vil blive draget af de forskellige farver og mønstre på vores lille kollektion af duge. Denne dug er håndprintet med sandfarvede stjerne og prikker og kan bruges til at dekorere bordet året rundt.
Kollektionen er lavet af GOTS certificeret økologisk bomuld. Den er syet med afsæt i globale fair trade principper og har taget cirka 9 timer at klippe, håndprinte og sy på maskine.
Når du køber en dug, er du med til at sikre ordentlige, meningsfulde og værdige jobs for marginaliserede kvinder i Bangladesh. Kvinderne arbejder hos en socialt ansvarlig virksomhed, hvor de får en fair løn, årlig bonus (dividende) og faglig træning.
Beskrivelse
-
Håndlavet på 9 timer
- Farve: Hvid og sandfarvet
-
Størrelse: B140 x L240 cm, B140 x L340 cm og Ø140 cm
-
Lavet af GOTS certificeret økologisk bomuld. For mere info se under Detaljer
-
Håndprintet med miljøvenlig farve og uden azo-farvestoffer (skadelige farvestoffer)
-
Brug den til at dekorere bordet året rundt
-
Håndlavet af kvinder i Bangladesh
Detaljer
Kollektionen af duge er lavet af GOTS certificeret økologisk bomuld.
The Global Organic Textile Standard (GOTS) er den mest anerkendte globale standard for bearbejdning af økologiske fibre. Standarden understøttes af en uafhængig tredjeparts-certificering og er en garanti for overholdelse af en lang række miljømæssige og sociale kriterier gennem hele forsyningskæden.
Tekstiler, der er GOTS-certificerede, skal indeholde minimum 70 % certificerede økologiske fibre.
Da produkterne er håndlavede, vil der aldrig være to produkter, der er helt ens. Vi håber, at du vil værdsætte produkternes små særligheder og deres historie, lige så meget som vi gør – og vi håber, at du må få glæde af det i mange år ud i fremtiden.
Pleje
Vi anbefaler, at du vasker så lidt som muligt for at beskytte produktet og vores klode:
- Maskinvask ved 30°C
- Kan stryges
- Må ikke bleges, tørretumbles eller renses