HÅNDLAVET I BANGLADESH
Vi håber, at denne håndbroderede quiltede pude vil bringe glæde i dit hjem. Puden måler 50 x 50 cm og er inklusiv en lækker monteringspude med nye andedun.
Stoffet er håndvævet af GOTS certificeret økologisk bomuld og farvet med miljøvenlig farve. Puden er quiltet og håndbroderet. Puden er syet med afsæt i globale fair trade principper og har samlet taget ca. 1,5 dag at væve, farve, klippe, brodere og sy.
Når du køber en pude, er du med til at sikre ordentlige, meningsfulde og værdige jobs for marginaliserede kvinder i Bangladesh. Kvinderne arbejder hos en socialt ansvarlig virksomhed, hvor de får en fair løn, årlig bonus (dividende) og faglig træning.
Beskrivelse
- Håndlavet på ca. 1,5 dag
- Størrelse: 50 x 50 cm
-
Inklusiv monteringspude med andedun
- Stof håndvævet af GOTS certificeret økologisk bomuld
- Farvet med miljøvenlig farve og uden azo-farvestoffer (skadelige farvestoffer)
- Håndbroderet mønster på puden
- Håndlavet af kvinder i Bangladesh
Detaljer
Denne pude er lavet af GOTS certificeret økologisk bomuld.
The Global Organic Textile Standard (GOTS) er den mest anerkendte globale standard for bearbejdning af økologiske fibre. Standarden understøttes af en uafhængig tredjeparts-certificering og er en garanti for overholdelse af en lang række miljømæssige og sociale kriterier gennem hele forsyningskæden.
Tekstiler, der er GOTS-certificerede, skal indeholde minimum 70 % certificerede økologiske fibre.
Ligeledes vil der aldrig være to produkter, der er helt ens, fordi produkterne er håndlavede. Vi håber, at du vil værdsætte produkternes små særligheder og deres historie, lige så meget som vi gør – og vi håber, at du må få glæde af det i mange år ud i fremtiden.
Pleje
Vi anbefaler, at du vasker puden så lidt som muligt for at beskytte produktet og vores klode:
- Maskinvask ved maks. 30°C
- Brug gerne skånsomt vaskeprogram
- Må ikke bleges, tørretumbles eller renses
Monteringspude
Detaljer om monteringspuden:
- Størrelse: 50 x 50 cm
- Vægt: 650 g
- Fyld: Nye andedun, Klasse 1
- Stof: 100 % bomuld renset for kemikalier
- Maskinvask ved 60°C
- Tør den i tørretumbleren indtil fyldet er helt tørt
Hvordan den er produceret:
- Produceret i Danmark med afsæt i dansk håndværk
- Fra Ringsted Dun, grundlagt i 1947
- Produceret med respekt for miljø og dyrevelfærd
- Allergivenlige og fri for skadelig kemi
- Certificeringer: STANDARD 100 by OEKO-TEX® Product class 1, NOMITE, Downafresh® Greenline