Unika sengetæppe 240 x 260 cm
SE-MH114a-14
|
HÅNDLAVET I BANGLADESH
Vi håber, at farverne og mønstrene på dette smukke unika sengetæppe vil skabe masser af glæde og hygge i sit nye hjem. Tæppet er 240 x 260 cm. Det har et forskelligt og nærmest kunstnerisk mønster på hver side. Du kan derfor skifte udtryk ved blot at vende det. Brug det som dekorativt og smukt sengetæppe.
Tæppet består af fire lag vintage bomulds-sarier. Det er håndsyet med ensartede synlige sting, kaldet kantha-sting. Kantha er en særlig måde at brodere på og er en århundrede-lang tradition oprindeligt fra Bangladesh og Indien. Tæppet er syet under ordentlige arbejdsforhold og med afsæt i globale fair trade principper. Det har taget cirka 18 timer at sy i hånden.
Når du køber et kantha tæppe, er du med til at sikre ordentlige, meningsfulde og værdige jobs for marginaliserede kvinder i Bangladesh. Kvinderne arbejder hos en socialt ansvarlig virksomhed, hvor de får en fair løn, årlig bonus (dividende) og faglig træning.
Beskrivelse
- Håndsyet på cirka 18 timer
- Størrelse: 240 x 260 cm
- Lavet af fire lag vintage bomulds-sarier
- Har et forskelligt mønster på hver side
- Brug det som sengetæppe
- Håndlavet af kvinder i Bangladesh
Detaljer
Dette tæppe er lavet af vintage bomulds-sarier, hvilket betyder at produktet har en historie.
Sarierne har tidligere været båret af kvinder i Bangladesh. De er nu blevet upcycled og har fået et nyt liv. Det betyder, at tæpperne ikke er perfekte og kan have mindre pletter og lapper på sig.
Ligeledes vil der aldrig være to produkter, der er helt ens, fordi produkterne er håndlavede. Vi håber, at du vil værdsætte produkternes små særligheder og deres historie, lige så meget som vi gør – og vi håber, at du må få glæde af det i mange år ud i fremtiden.
Pleje
Vi anbefaler, at du vasker tæppet så lidt som muligt for at beskytte tæppet og vores klode:
- Maskinvask ved maks. 30°C
- Brug gerne skånsomt vaskeprogram
- Kan stryges ved medium temperatur
- Må ikke bleges, tørretumbles eller renses
Da tæppet kommer fra Bangladesh, hvor der er meget høj luftfugtighed og har haft en lang transporttid, skal tæppet muligvis luftes. I så fald anbefaler vi enten, at du vasker det eller hænger det ud i den friske luft og generelt bare giver det et par dage til at akklimatisere og finde sig til rette i sit nye hjem(land)😊